Skip to main content

Rådgivning om incitamentsprogrammer

Hvad kan jeg hjælp med?

Et af mine absolut yndlingsområder at beskæftige mig med er alle former for bonusordninger med medarbejdere, konsulenter og bestyrelsesmedlemmer. Jeg kan hjælpe med:

  • Salgs- og performancebonusser
  • Aktieoptions- og warrantprogrammer
  • Exitbonusser og salgsbonusser
  • Fastholdelsesbonusser
  • Rådgivning om bonusordninger i forbindelse med sygdom, orlov og virksomhedsoverdragelser

Jeg kan hjælpe med alle aspekter af processen – bortset fra skat, men her har jeg mange års erfaringer med at have et frugtbart samarbejde med jeres revisor. Jeg har sågar udviklet kurset: Hvad enhver revisor bør vide om incitamentsordninger, som en lang række revisorer har gennemført. (Revikurser)

Hvis det er en ordning, der skal vedtages på generalforsamlingen, hjælper jeg også med det, ligesom jeg også kan hjælpe jer med registreringen hos Erhvervsstyrelsen.

Jeg kan finde på at udfordre jer på det valg af ordning, som I allerede har truffet, så jeg hjælper jer med at sikre, at det bliver den helt rigtige ordning.

Hvordan arbejder jeg?

Min holdning er, at kun fantasien sætter grænser, og derfor bruger jeg altid tid på at forstå, hvad det er I gerne vil opnå med netop jeres incitaments- eller bonusordning.

Jeg kan finde på at udfordre jer på det valg af ordning, som I allerede har truffet, så jeg hjælper jer med at sikre, at det bliver den helt rigtige ordning. På den måde undgår I at købe en Rolls Royce, hvis en god og solid Up med Citybrakes præcis var, hvad I egentlig havde brug for. Min erfaring er, at alt for mange beslutninger om valg af incitamentsordninger er påvirket af, hvad den nye kollega ønsker sig, eller hvad bestyrelsesformanden har liggende i skuffen fra sit samarbejde med et andet selskab.

Jeg har mange års erfaring med at lave strategien bag, udformningen af og implementeringen af et incitamentsprogram, og derfor kan jeg hjælpe jer med at lave en så effektiv og smidig proces som muligt. Hos mig er der ingen dumme spørgsmål, og fordi jeg også har undervist rigtig meget, kan jeg nogen gange forudse spørgsmålene, før de bliver stillet.

Jeg arbejder med spørgetemaer, som I selv kan arbejde med, så vi får vendt de sten, der skal vendes, så selve udformningen af dokumenterne kan komme til at gå hurtigt, hvilket gør processen mindre anstrengende, hurtigere og ikke mindst billigere.

Hos mig får I ikke bare det paradigme, som ligger forrest i skuffen: Jeg sætter en ære i at ramme jeres ønsker og sætte den tone, der passer på jeres virksomhed og dens værdier.

Jeg er datter af en dansklærer og gør mig umage med at skrive kontrakter, som man kan læse og forstå, selvom man ikke har læst jura. Det, synes jeg, er det mest respektfulde overfor jer og jeres medarbejdere.

Online kaffe med Anja Staugaard